top of page

Dem som du ikke vil ses sammen med...

  • Forfatters billede: Palle Kure
    Palle Kure
  • 7. sep. 2019
  • 2 min læsning

Er der nogen, som jeg ikke så gerne vil ses sammen med? Tænker jeg for meget på, hvad andre mennesker måtte mene om det?

En tanke der slår mig, mens jeg kigger ud over havet ved den urgamle havn i Yafo/Tel Aviv.



ree


Fra tagterrassen i huset ved havet hos vennen Simon Garver, var der en formidabel udsigt over Middelhavet. Dengang i år 37 som nu i 2019. Simon Peter var ved at lave brunch i udekøkkenet på husets tag. Han havde for nogle få år siden forladt båd og net ved Genezareth Sø, og havde fulgt med Jesus hele vejen. Nu havde han opgaven at bringe hans ord og gerning til mennesker i Judæa, Samaria og indtil verdens ende. Men han gik altså uden om dem der ikke var jøder. Han kunne ikke rigtig få sig selv til at henvende sig til hedningerne. For en jøde, var det en udfordring at blive set sammen med dem. Men lige denne dag omkring år 37 skete der noget der forandrede det.


Mens han forberedte sin brunch, var en romersk soldat og to andre hedninger på vej til byen, for at banke på døren og spørge efter ham. De var medarbejdere og venner af Cornelius, en befalingsmand i den Italienske afdelingen af romerigets hær, der var indkvarteret i Cæsarea. Tre hedninger og repræsentanter for besættelsesmagten - det kunne ikke være meget værre.

Når de ankom ville Peter have undladt at svare på deres råb og banken, men inden de ankom oplevede han noget som ændrede hans indstilling. Det kan man læse om i Det Nye testamentes Apostlenes Gerninger kapitel 10.

Jesus fra Nazareth fik lært sin ven, at man ikke skal vende ryggen til dem, Gud sender på vores vej.


Han åbnede døren, spiste sammen med dem, og fulgte senere med dem til Cæsarea, sammen med flere venner fra Joppe. I Cornelius´s hus blev hustandens medlemmer alle døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn, da de havde hørt evangeliet. Evangeliet kender nemlig ikke til de grænser som Simon Peter, du eller jeg kan være begrænset af.



”Nu forstår jeg at gud ikke gør forskel…”

Simon Peter



ree

Palle Kure, Yafo/Tel Aviv

 
 
 

Kommentarer


© 2023 by The Artifact. Proudly created with Wix.com

bottom of page